Af Mikkel Rosengaard
Titlerne lyder som noget fra en hollywood-plakat, eller som lufthavnsromaner af den kulørte slags: »Betrayed by Rita Hayworth«, »Heartbreak Tango«, »The Buenos Aires Affair«, »Kiss of the Spider Woman«. Den argentinske forfatter Manuel Puigs (1932–1990) var med egne ord på jagt efter »en ny populærlitteratur«, og de bestræbelser gik altid gennem det kitchede og det campede. I sit forfatterskab kombinerede han genrelitteraturens sentimentale kærligheds- og detektivromaner med formmæssige og narrative eksperimenter for at belyse friktionen mellem vores ofte håbløst middelmådige hverdagsliv og de glamourøse fantasiverdener, vi lader os opsluge i.
Puigs romaner er befolket af drømmere og fantaster: hjemmeboende vinduesdekoratører, utopiske marxistiske, provinsskønhedsdronninger og koncertpianister fortabt i støvede landsbyer. I lange monologer genfortæller disse fortabte skæbner dramaerne fra deres liv, eller fra livene omkring dem, eller fra de liv de følger i biografen eller fjernsynet. Hvor virkeligheden slutter og fantasien begynder er aldrig helt let at fastslå hos Puigs karakterer. Men før eller siden trænger den sig altid på, virkeligheden. Puigs personer projicerer deres drømme og genfortællinger på et dystert lærred af fattigdom, hardcorekatolicisme, militærdiktatur, machismo og brutal vold, og det er fra dette tarvelige Argentina, at hans hovedpersoner flygter ind i fiktioner.
Continue reading »
(Artiklen er fra Standart #1, 2017 og publiceres som månedens artikel i april. Du kan læse marts måneds artikel her)
Af Martin Glaz Serup
Da det i september sidste år blev offentliggjort, at det seneste nummer af Kritik også ville blive det sidste, der udkom, var reaktionerne groft sagt delt i to. Den ene halvdel, som jeg sikkert selv repræsenterede, beklagede og ømmede sig højlydt; verden er af lave, og hvad skal det hele ikke ende med. Den anden halvdel syntes ikke, at det var så forfærdeligt, at tidsskriftet gik ind; det blev alligevel ikke læst, alting har sin tid, og der er grøde og liv mange andre steder.
På Facebook skrev den ene af tidsskriftets to redaktører, Elisabeth Friis, en statusopdatering, hvor hun citerede den svensk-amerikanske aktivist Joe Hills ord: »don’t mourn, organize!« Og sandt er det, at det aldrig nytter bare at sætte sig og vrisse. På samme måde forekommer det mig også underligt blot at trække på skulderen og gå videre, før man forsøger at forstå, hvad det er, man har mistet, eller, mindre melodramatisk håber jeg: Hvad det er, der er sket og hvorfor, som måske igen kan hjælpe én til at finde ud af, hvad og hvordan man skal organisere (sig). Hvad man mangler. Continue reading »
INDHOLDSFORTEGNELSE
LEDER
BIDRAGYDERE
Årets første nummer af Standart gør nedslag i den arabiske litteraturs forskellige former. Mads Dahl giver et indblik i det libanesiske popband Mashrou’ Leilas lyriske repertoire, og Michael Barrett præsenterer Nobelpristageren Naguib Mahfouz’ forfatterskab. Desuden diskuteres Koranen som litterær form af Thomas Hoffmann og Johanne Louise Christiansen.
I år fejrer Standart 30-års jubilæum, hvilket har foranlediget en nostalgisk collage af tidligere årganges omslag og design. Desuden fortæller tidligere Standart-redaktør Elisabeth Skou Pedersen om den gang, Standart modtog prisen for Årets Nordiske Kulturtidsskrift i 2012.
Derudover bliver den nutidige danske kritiks topografi kortlagt af Martin Glaz Serup, som stiller spørgsmålet om hvad et tidsskrift er idag – og hvad det kan være. Judyta Preis og Jørgen Monrads fortæller om Witold Gombrowicz’ tilværelse i Warszawa, og Rikke Platz Cortsen skriver om den stærke svenske tegneseriekultur.
Martin Bastkjær har skrevet nummerets skønlitterære bidrag, der handler om døden og det nådesløse sorgarbejde som følger.
Som sædvanlig er der også anmeldelser af ny litteratur; fra Simon Grotrian over Lea Maria Løppenthin til Tine Høeg, Andreas Pedersen – og mange flere.
Velkommen til Standart #1 2017
(Artiklen er fra Standart #4, 2016 og bringes som månedens artikel i marts 2017)
Du bli’r hvad du skylder
Interessant og vidende bog kaster et kritisk blik på vores forestillinger om gæld
Mikkel Thorup
Du skylder! – om moralsk og økonomisk gæld
209 sider, 249,95 kr
Klim
Af Signe Leth Gammelgaard
Gæld er mere end blot et forhold mellem to parter, mellem kreditor og debitor, mere end blot hvem der skylder hvem hvad. Som idéhistoriker Mikkel Thorups nye bog »Du skylder« lægger frem, så er det i vor tid nærmest et samfundsparadigme; hvor vi tidligere snakkede om arbejdssamfundet, så kan vi nu tale om gældssamfundet. Og dermed er det også en styringsmekanisme, der er tæt koblet sammen med neoliberale tanker: I gældssætning binder man nemlig sin fremtid til sin nutid, og lover kreditor at være produktiv og arbejdsom på egen risiko. Dermed bliver man sin egen entreprenør og sin egen slavepisker, men uden adgangen til profitten og den egentlige kapital.
Således fremstår Thorups bog både relevant, velbegrundet og sympatisk med sin målsætning om at skrive og kommentere gældens idéhistorie, »gæld som idé og moralitet, snarere end som økonomi«. Bogen består af fem hovedkapitler »Gældsmoral«, »Gældsfortællinger«, »Gældsmennesket«, »Gældspolitik« og »Gældsmodstand«, omkranset af en »Indgang« og en »Udgang«, der lykkes godt med at sætte ramme og forventninger til bogens forløb og samle op på bogens mange pointer. Continue reading »
