Litteratur haves, offentlighed søges

Da det første nummer af Standart så dagens lys tilbage i 1987, var det et erklæret forsøg på at »udvide det litterære synsfelt«. Litteraturen, og ikke mindst receptionen af denne, skulle hives frem i lyset og tildeles sin helt egen autonome publikation: Litteraturmagasinet Standart. Meget er sket siden da. I 1991 lancerede Weekendavisen som det første dagblad et ugentligt bogtillæg, og siden har avislæsere kunnet glæde sig over et nyt bogtillæg præcis hvert 8. år; i 1999 kom Politiken med på vognen, og fra 2007 kunne også Informations bogtillæg byde læserne indenfor.

Det ligner en solstrålehistorie, men mens vi venter på år 2014 og det næste bogtillæg, er det måske på tide at overveje, om det overhovedet er litteraturen, solen skinner på. Dagbladenes bogtillæg er nemlig langt hen ad vejen netop dette; tillæg om bøger. Bogbranchens publikationer er garanteret en vis omtale, men hvor vidt denne garanti også gør sig gældende for de specifikt litterære udgivelser, er et mere åbent spørgsmål. I flere bogtillæg udgør fagbøger, historiske skildringer og biografier således omkring 50 procent af de ugentlige anmeldelser, alt imens ‘genrelitteratur’ som krimier i ét tillæg gør det ud for hver tredje skønlitterære anmeldelse. Man kan selvfølgelig vælge at se dette som et eksempel på bogtillæggenes forbilledlige inklusive egenskaber, men at der to gange i dette forår er blevet udgivet bogtillæg, der helt formår at undgå skønlitterære anmeldelser (børnebøger og ‘genrelitteratur’ undtaget) er vel ikke desto mindre en understregning af bogtillæggenes til tider ret relative forhold til litterariteten.

Bogtillæggene står dog ikke alene med denne problematik. Antallet af nyudgivelser er eksploderet de senere år, og dagbladene er i stigende grad nødt til at prioritere rent redaktionelt. Strategierne er i denne henseende legio, men at dagbladene samlet set i 2008 valgte at anmelde 600 færre bøger end i 2005, på trods af at antallet af årlige skønlitterære nyudgivelser steg med 300 stk. i selv samme periode, kan vel næppe betegnes som en egentlig løsningsmodel. Man kunne selvfølgelig anføre, at ovenstående kvantitative analyse ikke siger noget om den litterære receptions kvalitet, men den peger ikke desto mindre på, at litteraturens felt, både hvad angår anmeldelsernes indhold og antal, er under pres i dagbladene. Og hvad gør man så?

På Standart har vi valgt at tage prioriteringsbehovet til efterretning, og relancere os selv som et specifikt litterært tillæg til den eksisterende reception. Standart har nemlig ikke noget udestående med hverken dagbladene eller deres bogtillæg; vi vil én ting, dagbladene vil noget andet – aviserne skriver om bøger, Standart skriver om litteratur. Vi vil den litteratur og de værker, der (positivt såvel som negativt) udmærker sig og kan siges at agere kvalificeret på litteraturens felter. Som de litterære aktivister vi nu engang er, vil vi fremover bestræbe os på både at undersøge det velkendte og udlægge det ukendte, alt sammen i et forsøg på at udvide den litterære reception og udfolde den i, og for, alverden. Selvom vi har hele 22 år på bagen, ønsker vi på ingen måde at henfalde til, hvad Niels Frank i sit essay kalder det konservative urpunkt. Tværtimod.

Fra og med dette nummer har Standart således fået ny form og et nyt overskueligt, men prægnant, layout. I et forsøg på at opsøge og opdyrke litteraturens oversete landskaber, har vi på indholdssiden givet plads til to nye faste klummer om henholdsvis elektronisk litteratur og bogobjekter, ligesom vi har opprioriteret det nekrologuafhængige litterære portræt – denne gang bl.a. med et Jeppe Brixvold-essay om Joyce. I forlængelse heraf giver Standart også tidsskriftsanmeldelsen en længe ventet revival. Efter et forår med kun fire litteraturtidsskriftsanmeldelser i dagbladene, slap vores tålmodighed op, og Standart vil derfor bestræbe sig på at anmelde samtlige danske litteraturtidsskrifter fremover. I denne ombæring står Lars Bukdahl for den indledende overflyvning af området, alt imens den tidligere Hvedekorn-redaktør, Tomas Thøfner, anmelder Bukdahls første år som redaktør på samme. Endelig ønsker vi med dette nummers Stand In at tildele litteraturkritikken en seriøs og gennemgribende opmærksomhed for derigennem at italesætte feltet som noget andet og mere end krigsskueplads for dagbladenes kvartalsvise kritikerfejder og pseudodiskussioner.

Standart tror på litteraturen, og vi tror på, at vi ikke er alene. Vi tør godt have ambitioner på både egne og litteraturens vegne, og med dette nummer byder vi derfor velkommen til både trofaste og nye læsere. God fornøjelse!

Jonathan Nielsen