Andetsteds

Der bliver sat skibe i søen i øjeblikket. I et anfald af lige dele idealisme og hvad der ligner pur forårskådhed, har en række af litteraturoffentlighedens ’mindre aktører’ i løbet af de seneste måneder nærmest overstrømmet de værdigt trængende med litterære serietryk. Forlaget After Hand har valgt at genoplive deres pamfletserie, »Edition After Hand Pamphlet«, med alternative tekstformater, forlaget Arena (som jeg for gennemsigtighedens skyld straks skal indrømme min anpart i) byder ind på det samme felt med småtryksserien »Arena Kontra«, mens forlaget Basilisk fremover vil præsentere nyere poetikker og refleksioner fra en række internationale forfattere i deres skriftserie, »Basilisk Beta«. Hertil kommer Forlaget Korridor, der netop har udgivet en hel lille boks med småtryk, musik og skriverier fra forfattere i Københavns Nordvest-kvarter og »Fingerprint«-serien, der siden 2008 har underløbet enhver økonomisk hurdle for de småtryksinteresserede ved at udgive gratis ny skønlitteratur i A6-format. Villigheden til at træde i litteraturens tjeneste er med andre ord enorm, og på Standart følger vi gladelig udviklingen.

Det er desværre mere end, hvad man kan sige om Informations litteraturredaktør, der for et par uger siden proklamerede den hjemlige litteraturpøls stilstand og tavshed. »Ingen manifester, ingen ophedede debatter, ingen, der tør satse noget, ingen, der råber op over verdens fortrædeligheder og uretfærdigheder og ingen forfattere, der tager stilling til store politiske spørgsmål. End ikke forfattere, der har lyst til at diskutere litteraturens rolle eller æstetiske spørgsmål. Ingenting. Tavshed.« klagede Peter Nielsen i en leder, der for undertegnede står tilbage som et uskønt tableau over, hvor eklatant det faktisk er muligt at skide i nælderne.

Enten har redaktørens researchrejse »rundt i aviserne og i blogsfæren« nemlig været en endog meget sporadisk en af slagsen, eller også har han simpelthen ikke vidst, hvor han skulle lede. Ovenstående småtryksraptus har således bl.a. resulteret i det konceptpolitiske tekstarkiv, »Navnet«, hvori forfatteren Paal Bjelke Andersen oplister navnene på 577 norske/danske soldater og civile afghanere dræbt i Afghanistan 2001–2010. En reel gennemtrawling af den litterære blogosfære vil også have afsløret, at Gyldendal i maj valgte at OPjustere oplagstallet for den såkaldt ’smalle’ forfatter Martin Larsens nye bog. At Gyldendal tilsyneladende ligefrem har tiltro til Martin Larsen (en forfatter der i al sin påståede smalhed i 2008 tillod sig at udgive det konceptuelle mammutværk »Monogrammer«, der efter forlydende pt. kun er trykt i et oplag på 9 stk.), er måske en enlig svale, men ikke desto mindre en tankevækkende én af slagsen. Informations litteratursider er ikke ubekendte med spidsvinkling, så hvorfor ikke tage chancen: »Gyldendal tilbage som smalhedens mæcen – read all about it!«. Man kunne også vælge at tage sin opgave som offentlighedsforvalter alvorligt og vise, at litteraturjournalistik ikke er ækvivalent med lanceringsjournalistik, men faktisk også består af et ikke uvæsentligt stykke opsøgende arbejde – derude i det stadigt mere viltert fragmenterede litteraturlandskab.

Men måske er det her skoen trykker. Forfatteren Rene Jean Jensen har således i et blogindlæg, publiceret (af alle dage) 1. maj, et bud på hvad dagbladenes desorientering skyldes: »Problemet er læserne. Dem må vi ikke forstyrre med den slags, siger redaktøren. […] På redaktionerne ser man fragmentering, opbrud i publiceringshierarkier, globale ud- og indbrud og hvad har vi som et problem«. Men et større problem er dagbladenes lemfældige omgang med de myldrende litteraturoffentligheder måske heller ikke, for som Jean Jensen skriver: »Hvis poesien af en eller anden grund ikke bryder sig om at være marginaliseret (og i det hele taget godtager begrebet) ligger det lige for at føle sig central, der hvor omtalte døende offentlighed ikke regerer.« – en retorisk kolbøtte, der om ikke andet får i hvert fald denne redaktør til at skærpe udsynet.

For selvom den brede omnibusavis for længst er en uddød race og dagbladenes litteraturformidling pt. kæmper med og imod sin egen fossilisation, er der stadig grund til at holde øje med litteraturens rundhorisont, dens vild- og vådeskud. »Andetsteds har aldrig været større« skriver Rene Jean Jensen, hvilket vel højest kan være en inspirerende udfordring – og aldrig et problem – for den dedikerede litteraturformidler.

I dette nummer af Standart kan man bl.a. orientere sig andetsteds i anmeldelsen af det norske tidsskrift Vagants 2009-årgang, der ligesom vores faste danske tidsskriftsanmeldelse meget gerne må bidrage til, at læseren selv går på opdagelse hos vores kollegaer og konkurrenter i tidsskriftsjunglen. Portrætterne er i denne omgang viet til henholdsvis Jens August Schade og den ungarske forfatter Sándor Márai, mens vor mand i det tyske har sikret Standart et interview med forfatterkoryfæet Martin Walser. I vores Stand In kigger vi bl.a. nærmere på Nabokov, Musil, Foster Wallace og Ejersbo, i et forsøg på at blive klogere på Nachlass – forfatterens skriftlige efterladenskaber – og så har Børge Kristiansen skrevet et polemisk essay i forlængelse af forårets Standart-seminar om borgerlig litteratur. Sidst, men bestemt ikke mindst, er Standart som sædvanlig proppet med anmeldelser, klummer og kritik – og sågar sandresistent i årstidens anledning.

God sommer!

Jonathan Nielsen