Borgerlig litteratur og kritik


Fagdag på Litteraturhistorie, fredag den 16. april 2010, 
Richard Mortensen Stuen, Studenternes Hus, Aarhus Universitet


Efter et årti præget af en borgerlig regering og en borgerligt formuleret kulturkamp fylder forestillingen om en borgerlig litteratur fortsat ikke meget i den litterære offentlighed i Danmark. Hverken forfattere eller kritikere taler om borgerlig-liberale afsmitninger på litteraturen, og det er, som om den borgerlige litteratur og kritik kun lader høre fra sig som spredte oppositionelle røster, der kritiserer de postmoderne, kulturradikale eller kulturrelativistiske paradigmer, der angiveligt definerer den gode smag på det litterære felt. Men kan man overhovedet tale om en borgerlig litteratur i dag? Hvad er dens kendetegn, formelle som tematiske, og hvordan hænger den i givet fald sammen med forestillingen om borgerlig dannelse? Hvad er en borgerlig litteraturkritik, og hvad retter den sit kritiske virke mod? Og kan sådanne begreber formuleres positivt, dvs. udenom de sædvanlige angreb på ’herskende’ strømninger på parnasset? Litteraturmagasinet Standart og Afdeling for Litteraturhistorie inviterer til debat om borgerlig litteratur og litteraturkritik. Arrangementet er åbent for alle interesserede. Vel mødt!

Program

13.00-13.10: Velkomst
13.10-13.40: Hans Hauge (dr.phil., lektor, Nordisk Sprog og Litteratur, AU)
13.40-14.10: Børge Kristiansen (dr.phil., mag.art. i Germansk Filologi)
14.10-14.40: Opposition v/
Karen-Margrethe Simonsen
14.40-15.00: Kaffe og kage

15.00-15.30: Kasper Støvring (ph.d., post.doc., Litteratur, Kultur og Medier, SDU)
15.30-16.00: Jakob Levinsen (cand.mag., litteraturredaktør, Jyllands-Posten)
16.00-17.00: Opposition v/
Lilian Munk Rösing og afsluttende diskussion

17.00: Reception med øl, vin og salg af Standart nr. 1, 2010, med tema om borgerlig litteratur og dannelse

Arr.: Litteraturmagasinet Standart og
Afdeling for Litteraturhistorie, Aarhus Universitet