Med vinterudgaven af litteraturmagasinet Standart skal vi på en rejse til Łódź i fodsporene på Stanisław Lem med Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad, til en messe for bogobjekter i New York med Thomas Hvid Kromann og i Simon Hastrups interview med den tyske forfatter Thomas Lehr berøre problemerne med at skrive om 9/11 selv ti år efter terrorangrebet.

Som altid er Standart også fyldt med kvalificerede synspunkter om den nyeste litteratur. I det aktuelle nummer anmelder vi ikke mindre end 46 bøger og en blog, og vi spænder vidt fra klassikere som Céline, H.C. Andersen, Nabokov og John Dos Passos til nyere danske forfattere som Bjørn Rasmussen og Kasper Nørgaard.

Læs leder

Som altid rummer Standart mere end aktuelle anmeldelser: Lars Husum har skrevet om at læse Douglas Coupland i lyset af 9/11 i vores serie af forfatterportrætter forfattet af forfattere. Vores temasektion, Stand In, handler denne gang om bogens materialitet. Hvad sker der f.eks. med læseoplevelsen, når bogen er en e-bog? Og så har Kasper Green Krejberg, i anledning af udgivelsen af W.G. Sebalds roman Saturns Ringe på dansk, skrevet om Sebalds forfatterskab.

Vi fortsætter desuden vores nye feature, den kommenterede oversættelse, med et uddrag af Thomas Manns novelle Tristan, der i 2012 udkommer i en dansk oversættelse af Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad.

Det og meget mere kan findes i det nye nummer af Danmarks eneste litteraturtillæg. Så velkommen til Standart nr. 4, 2011.

Se indholdsfortegnelse

Læs Dag Heedes anmeldelse af Kirsten Hammanns Se på mig

Den 12. november modtog Standart prisen som Årets Kulturtidsskrift på BogForum. Det blev fejret med en lille højtidelighed – der blev sagt et par ord, drukket et par glas – og ikke mindst blev der nævnt en lang række navne.

Video fra uddelingen af Årets Kulturtidsskrift

Jakob Østergaard Nielsen læste en taksigelsesliste op med navne på anmeldere, tidligere redaktører og andre bidragydere. Listen var lang – og videoen her giver kun et lille indtryk af, hvor mange mennesker, der fik en fortjent tak med på vejen.

Efterårsudgaven af litteraturmagasinet Standart er som altid spækket med kvalificerede synspunkter på den nyeste litteratur og litterære tendenser – og vi spænder vidt i det aktuelle nummer: fra sonetmesteren Francesco Petrarca (der både anmeldes og portrætteres), over haikumesteren Matsuo Basho, Osip Mandelstjam og Samuel Beckett og helt frem til nye og lokale udgivelser fra bl.a. Sven Holm og Dy Plambeck.

Læs leder

Læs Ole Nyegaards anmeldelse af Osip Mandelstjam

Som altid rummer Standart mere end aktuelle anmeldelser: Bo Hr. Hansen har skrevet om Johannes Wulff til vores serie af forfatterportrætter forfattet af  forfattere, vores temasektion Stand In ser nærmere på litteraturens ideer om Europa, set fra bl.a. Frankrig, USA og Skt. Petersborg, Hans Boll-Johansen skriver om grænsen mellem litteratur og gastronomi, og Gregers Andersen beskriver, hvad litteraturen fortæller os om den globale opvarmning.

Desuden kan vi i dette nummer byde velkommen til en ny feature i Standart, nemlig den kommenterede oversættelse. Vi lægger ud med at bringe et eksklusivt uddrag fra nobelpristager Herta Müllers »I dag havde jeg helst ikke mødt mig selv«, der i 2012 udkommer i en dansk oversættelse af Karsten Sand Iversen, som her tillige bidrager med en kommentar om forfatteren. Vi håber I vil tage godt imod dette nye initiativ.
Velkommen til Standart nr. 3, 2011.

Se indholdsfortegnelsen

Siden relanceringen i foråret 2009 har STANDART gjort en dyd ud af sin position som specifikt litterært tillæg til den eksisterende reception. Det formidlingsmæssige hul, der er opstået i kølvandet på dagbladenes versionering af litteraturformidlingen, fortjener nemlig at blive både udfyldt og udfoldet publicistisk, hvilket STANDART bestandigt har forsøgt at lægge fane til. Denne blanding af faglig dedikation og selvbevidst positionering er ethvert (kultur)tidsskrifts råstof, og det er derfor også glædeligt, at Foreningen af Danske Kulturtidsskrifter (FDK) har valgt at tildele STANDART prisen som Årets kulturtidsskrift 2011.

For at udnytte tidsskriftets dyder til fulde, kvitterer STANDART for FDK’s udnævnelse ved at sætte (kritisk) fokus på et overset felt, nemlig litteraturoffentligheden af i dag. I en tid, hvor den litterære offentlighed herhjemme er under kraftig og kontinuerlig forandring, er det bemærkelsesværdigt, hvor lidt kritisk såvel som konstruktiv, opmærksomhed, der er blevet emnet til del, og i STANDARTs faste temasektion, Stand In, kan man derfor læse en række fremadrettede bud og gedigne perspektiver på den litterære offentlighed anno 2011. Medieforskerne Unni From og Nete Nørgaard Kristensen undersøger således dagbladenes litteraturdækning, forfatter og post.doc. Thomas Hvid Kromann skriver om de alternative litteraturoffentligheders formationer og potentialer, alt imens litteraturjournalisten Kamilla Löfström og STANDARTs egen Jonathan Nielsen konkretiserer en række af den litterære offentligheds problematikker og mulighedsfelter. I forlængelse af dette Stand In afholder STANDART desuden en debataften om litteraturoffentlighed, lørdag d. 25. juni i Møstings Hus på Frederiksberg.

Læs leder

Udover ovennævnte byder STANDART i denne omgang på et særdeles velspækket sommernummer. Vi anmelder som altid vidt og bredt og præsenterer bl.a.  ekstensive anmeldelser af Hölderlin, Stendhal og Franzen, samt ikke mindst Søren Ulrik Thomsen, der både bliver anbefalet en producer og udnævnt til popsanger. Derudover reporterer vi fra forårets CPH:LITT-festival, portrætterer Japans Sei Shonagon og Polens Czeslaw Milosz og bringer artikler om alt fra grammatik til økokritik, samt et længere essay om middelklassens litteratur. STANDARTs faste tidsskriftsanmeldelse er denne gang lagt i hænderne på Tomas Thøfner, alt imens klummerne bl.a. byder på Cia Rinnes rejsebrev fra Berlin og Bo Tao Michaëlis’ anbefaling af den sydeuropæiske krimi.

Se indholdsfortegnelsen

Velkommen til Danmarks eneste litteraturtillæg – STANDART nr. 2, 2011.

Der er røre i den poetiske andedam i disse år. Flere af de mindre (og mindste) aktører udgiver poesi i vidt forskellige afskygninger, og således kan forlag som Edition After Hand, Arena, Jorinde & Joringel og Fingerprint kontinuerligt præsentere ny poesi herhjemme. I sig selv er det ikke nødvendigvis et gode, og af samme årsag må man derfor også spørge, om de (litterære) kvaliteter er til stede i de selv samme udgivelser, eller om der bare er tale om trivielle versioneringer af poesiens evindelige, blå blomst? Nogle af de samme spørgsmål kunne man også stille til den hjemlige litterære offentlighed, der i den senere tid og på ganske traurig vis har svælget i stridighederne imellem Ib Michael og Weekendavisens Lars Bukdahl.

Samtlige spørgsmål forsøges dog besvaret i STANDART nr. 1, hvor Informations Kamilla Löfström dels ser nærmere på Jorinde & Joringels seneste (poesi)offensiv, og den litterære offentlighed dels bliver behandlet på lederplads. Det er dog ikke de eneste (kritiske) spørgsmål, der bliver stillet og forsøgt besvaret, da litterat Svend Erik Larsen også går tidligere Brandes-vinder, Erik A. Nielsen, og dennes biografi om Thomas Kingo grundigt efter i sømmene, og tilsvarende har forfatter og oversætter Simon Hastrup interviewet tysk litteraturs wunderkind, Kevin Vennemann.

Læs leder

Derudover er vores faste temadel, Stand In, i denne omgang viet til Vestens uofficielle hovedstad, New York. Redaktionen har i denne forbindelse uddelegeret ansvaret til førnævnte Simon Hastrup, der har kigget nærmere på The Big Apple, byens særegne heterogenitet og dens tilsvarende litteratur. Således skriver Lars Movin udfoldet om en særlig new yorker-litteratur, fra Franklin til Easton Ellis, og i forlængelse deraf forsøger Rasmus Hastrup at efterspore en amerikansk litteratur som sådan, der tager sit udgangspunkt i (new yorkeren) Washington Irving, og sidst, men ikke mindst, skriver Tore Rye Andersen om 9/11 og den korresponderende (9/11-)litteratur, der endnu ikke er blevet skrevet.

Afslutningsvis fastholder vi også vores fokus og selvbestaltede monopol på tidsskriftsanmeldelsen herhjemme, der denne gang er bestyret af forfatter Martin Glaz Serup, og derudover kan vi i STANDART nr. 1 også præsentere ny forsidekunstner, Nils Erik Gjerdevik, der i resten af 2011 vil udsmykke årets fire forsider. Så vidt bidragyderne og deres bidrag, og herfra er der kun tilbage toldfrit at poetisere: New York er ikke malet blå/ New York er (blå)poesi/ og velkommen til STANDART nr. 1!!

Se indholdsfortegnelse

»Krigen i litteraturen egner sig til tidens store efterspørgsel på thrillers, men dermed bliver krigen også nemt staffage for et plot, der nok underholder, men ikke nødvendigvis kommer med de dybe spadestik og alternative perspektiver«. Sådan skriver Klaus Rothstein i STANDARTs temasektion, Stand In, der i denne omgang ser nærmere på Afghanistan-krigens placering og iscenesættelse i dansk litteratur og film. Efter et lille årti i krig, synes vi nemlig stadig at mangle en egentlig skønlitterær skildring af krigen, der ikke reducerer krigens store politiske, moralske og menneskelige problemkomplekser til hæsblæsende action.

Findes der virkelig ikke andre måder at fortælle om Afghanistan-krigen på? Hvorfor udbygger den eksisterende danske krigslitteratur de mentale og verbale forsvarsværker, der allerede er rejst om krigen i Afghanistan, i stedet for at nedbryde dem? Og er der forskel på netop litteraturens greb om krigene i Irak og i Afghanistan? Mikkel Bruun Zangenberg, Peter Ole Pedersen, Klaus Rothstein og Kasper Green Krejberg vil med dette nummers Stand In forsøge at besvare spørgsmålene.

Også Per Aage Brandt beskæftiger sig med krigen i nærværende nummer af STANDART. I sit essay om ’det afskyelige’ pointerer han således, at udgrænsning og integrering går hånd i hånd, når vi forholder os til afskyelighed: »Hellighed og afskyelighed er direkte forbundne; krig er hellig, så ‘hellig krig’ er egentlig en tautologi, jihad. Man behøver ikke elske den slags, hvilket i øvrigt ville være udtryk for idioti – og stort set heller ikke er menneskeligt muligt, for så ville det ikke være afskyeligt; men idet man i stedet udtrykker sin afsky, gentager man den stiftende operation.«

Læs leder

Derudover byder STANDART som altid læseren indenfor med et utal af anmeldelser og kritikker, iblandet artikler, portrætter, interview og reportager fra og om litteraturens felt. Vi reporterer således fra Zehntes Internationales Literaturfestival i Berlin, interviewer Rick Moody og ser nærmere på »traumets blinde punkt« hos W.G. Sebald. Forfatterportrættet leveres af Morten Søndergaard, der skriver om den japanske digtermunk Ikkyū som poetisk ormehul, Søren R. Fauth portrætterer »verdens bedste åndsvidenskabelige performer«, Heinrich Detering, mens Rigmor Kappel Schmidt skriver om at oversætte nobelprisvinderen Mario Vargas Llosa. STANDARTs monopol på tidsskriftsanmeldelsen opretholdes i denne omgang af Jeppe Brixvold.

Se indholdsfortegnelsen

Velkommen til Danmarks eneste litteraturtillæg – STANDART nr. 4, 2010.

Siden sommeren 2009 har vi på STANDART forsøgt at sætte en ny dagsorden i den hjemlige litteraturoffentlighed. Redaktionelt skyldes det, at dagbladenes litterære tillæg igennem længere tid har været under en kraftig og omkalfatrende forandring, hvor grundlæggende kommercielle hensyn (og ikke grundlæggende litterære) får lov at spille en stadig større og større rolle. I den hjemlige litteraturoffentlighed anno 2010 eksisterer der således to offentligheder, hvor den ene består (i og) af tidsskrifter, litterære blogs og diverse ’mindre’ aktører, og den anden af dagbladenes væsensforskelligt og langt mere konserverende bogtillæg, og STANDART tilhører (selvsagt) førstnævnte.

Hvorvidt vi redaktionelt har løst vores (selv)påtvungne opgave glimrende, godt eller bare ganske middelmådigt, lader vi – naturligvis – andre om at bedømme, og af den samme årsag har vi bedt redaktør Audun Lindholm, fra norske Vagant, om at nærlæse samtlige numre af STANDART siden relanceringen i sommeren 2009. I forlængelse deraf er det dog (og overhovedet) ikke den eneste grundige smagsdom, der råt for usødet bliver givet videre i STANDART nr. 3, da Informations Kamilla Löfström også har kigget kritisk på den nyfigne bølge af diverse småtryk, der er kommet fra mindre forlag som Edition After Hand, Basilisk, Arena og Fingerprint.

Læs leder

Derudover er vores faste temadel, Stand In, i denne omgang viet til det 20. århundrede, dets avantgarder og ditto manifester. Redaktionelt har vi således bedt kunsthistoriker Mikkel Bolt om at gå en tur i arkiverne og kuratere et lige dele nuanceret og frenetisk udvalg af mellem- og efterkrigstidens avantgardistiske manifester. Heri forkaster futurismens grundlægger, F. T. Marinetti, bl.a. Historien og det klassiske Italien, alt imens den mere upåagtede (og franske) lettrist, Gabriel Pomerand, gør op med Litteraturen, og sidst, men ikke mindst giver dadaismens Raoul Hausmann 1920’ernes tyske Weimar-republik (endda) meget klar besked.

Afslutningsvis fastholder vi også vores fokus og selvbestaltede monopol på tidsskriftsanmeldelsen herhjemme, der denne gang er bestyret af forfatter Tomas Thøfner, og derudover overhaler litterat Dag Heede Lise Busk-Jensens (feministiske) hovedværk, »Romantikkens forfatterinder«, venstre om og det via regelret queer-teori. Så vidt bidragyderne og deres bidrag, og herfra er der derfor kun tilbage at manifestere:

Op med tidsskrifter, ned med bogtillæg og velkommen til STANDART nr. 3, 2010!!

Se indholdsfortegnelsen

Der bliver sat skibe i søen i øjeblikket; de seneste måneder har budt på et veritabelt mylder af udgivelser fra en række af litteraturoffentlighedens såkaldt mindre aktører. En glædelig nyhed, der dog skæmmes en del af, at netop de mere viltre dele af litteraturens rundhorisont har notorisk svært ved at opnå en bredere omtale. Den velsegmenterede medievirkelighed af i dag føler sig tydeligvis desorienteret i store dele af litteraturens felt, hvilket først og fremmest er synd for læseren. Med forfatteren Rene Jean Jensens ord har andetsteds nemlig aldrig været større, og at se bort fra denne del af det litterære landkort ender således hurtigt i tunnelsyn.

På STANDART forsøger vi at tage fragmenteringen seriøst og kaster os løbende over selv litteraturens mest hengemte parceller. Vi gør det ikke som litterært velgørenhedsarbejde, men ganske enkelt fordi vi er ganske bange for at risikere at overse noget væsentligt. For STANDART er andetsteds ikke et problem, men derimod en inspirerende udfordring og som sådan et helt nødvendigt fokus for Danmarks eneste litteraturtillæg.

Læs leder

I dette nummer af STANDART kan man bl.a. orientere sig andetsteds i Martin Glaz Serups anmeldelse af det norske tidsskrift Vagants årgang 2009, der ligesom vores faste danske tidsskriftsanmeldelse meget gerne må bidrage til, at læseren selv går på opdagelse hos vores kollegaer og konkurrenter i tidsskriftsjunglen. Portrætterne er i denne omgang viet til henholdsvis Jens August Schade og den ungarske forfatter Sándor Márai, mens vor mand i det tyske har sikret STANDART et interview med forfatterkoryfæet Martin Walser.

I vores Stand In kigger vi bl.a. nærmere på Nabokov, Musil, Foster Wallace og Ejersbo, i et forsøg på at blive klogere på Nachlass – forfatterens skriftlige efterladenskaber – samt ikke mindst betydningen af offentliggørelsen af samme. Derudover skriver Lars Bukdahl kritisk om akademiseringens »velmenende damptromle«, mens Børge Kristiansen har begået et polemisk essay i forlængelse af forårets STANDART-seminar om borgerlig litteratur.

Sidst, men bestemt ikke mindst, er STANDART som sædvanlig proppet med anmeldelser, klummer og kritik – og sågar sandresistent i årstidens anledning.

Se indholdsfortegnelsen

Velkommen til STANDART nr. 2, 2010.

2000’erne gik på hæld, men hvad betød årtiets fremherskende, politiske strømninger egentlig for litteraturen? Herhjemme fik vi i november 2001 en borgerlig-liberal regering, men har det grundlæggende betydet noget for selv samme litteratur, den klassiske dannelse og deres tilsvarende indhold og former? Det er to af de helt centrale spørgsmål i det nyeste nummer af STANDART, hvor vi bl.a. foretager en grundig undersøgelse af, om der på den (høj)kulturelle front egentlig er kommet noget ud af 2000’ernes polariserede værdi- og kulturkamp.

Det foregår i vores faste temadel, Stand In, hvori bl.a. Hans Hauge, Kasper Støvring og Søren R. Fauth skriver om nogle af de muligheder og ditto konsekvenser, der har åbenbaret sig i kølvandet på 2000’ernes opgør med (kulturradikale) smagsdommere, evt. systemskifter og slogans som ’fra forskning til faktura’. Det er dog bestemt ikke de eneste to centrale spørgsmål, som STANDART nr. 1 forsøger at svare grundigt på. Således fastholder vi også vores (selvbestaltede) fokus og monopol på tidsskriftsanmeldelsen herhjemme og det denne gang med forfatter Jeppe Brixvold som kritisk og nøgternt læsende tovholder.

Læs Leder

I forlængelse deraf kigger vi også nordpå, mod resten af Skandinavien og det norske (litteratur)tidsskrift, Vinduet, der bliver (nær)læst og anmeldt af forfatter Martin Glaz Serup og det ikke kun seneste opus, men hele årgang 2009. Derudover er vi i nyeste nummer også meget stolte af at kunne præsentere maler, digter og skulptør, Claus Carstensen, som STANDARTs nye forsidekunstner, der tilsvarende og i hele 2010 sindrigt vil attakere samtlige fire af årets magasiner.

Afslutningsvis skal det bestemt også nævnes, at litterat og forfatter Thomas Hvid Kromann kigger nærmere på et af 1960’ernes mere sagnomspundne DIY-forlag, Arena Sub-pub, ditto forfatter Harald Voetmann portrætterer den romerske ligemand, Petronius, og dennes genremæssigt uhåndterbare klassiker, »Satyricon«, alt imens professor Anne-Marie Mai skriver om Peer E. Sørensens moderne læsninger af Herman Bang. Sidst, men (overhovedet) ikke mindst går litterat Svend Erik Larsen yderst kritisk til årets modtager af Georg Brandes-prisen, Erik A. Nielsens »Kristendommens retorik«. Så vidt bidragyderne og deres bidrag, og herfra er der derfor kun tilbage at sige:

Goddag til 2010’erne, farvel til 2000’erne og velkommen til STANDART nr. 1, 2010!!

Se indholdsfortegnelse

Julen nærmer sig og gaveregnen er allerede så småt begyndt. I starten af december kunne Carina Christensen således afsløre Kulturministeriets nye formidlingsstrategi »Kultur for alle«. Strategien kan problematiseres (og bliver det også i nærværende nummers leder), men helt overordnet kommer man selvfølgelig ikke uden om at formidlingen bestemt er positiv for kulturen.

På STANDART ser vi det således som en helt naturlig forpligtelse at formidle vores stof på en sådan måde, at den interesserede læser bydes behørigt velkommen i mødet med magasinet. STANDART værner med andre ord om sine inkluderende egenskaber, om end også inklusionen har sin begrænsning. Vi tillader os nemlig at stille krav om, at vores læsere skal gide beskæftige sig med, og ville, litteraturen, da vi tror på, at det aktive tilvalg er en helt nødvendig forudsætning for et succesfuldt og langvarigt forhold til selv samme. En formidlende afsender er godt, men en engageret modtager er væsentligt bedre, og det er dem vi skriver for på STANDART.

Læs lederen her

I årets sidste nummer af STANDART præsenterer vi i forlængelse heraf den interesserede læser for en grundig tematisk introduktion til overskridelsen og begærets (franske) mester, Marquis de Sade, der ikke tidligere har været genstand for et samlende blik på dansk grund. Desuden byder vi på portrætter af Niels Frank og Rasmus Halling Nielsen, et essay om sportsæstetik af Bo Kampmann Walther og et interview med tysk litteraturs wunderkind, Clemens Meyer. STANDARTs monopoliserede og ekstensive tidsskriftsanmeldelse bestyres i denne omgang af Tomas Thøfner, alt imens Henning Mortensen i anledningen af den stundende højtid deler gavmildt ud af 1970’ernes brevvekslinger.

Endelig rummer STANDART som altid en anseelig mængde litteraturkritik og hele 7 klummer om og med litteratur, hvilket alt sammen forhåbentlig bidrager til at STANDART også i denne omgang formår at kvalificere sig til titlen som Danmarks eneste litteraturtillæg.

Se indholdsfortegnelsen

Fra alle os til alle jer – STANDART nr. 4, 2009.