Af Mads Dahl, Cand.mag. i Arabisk- og Islamstudier

»Mashrou’ leila« betyder på dansk »et natligt pro- jekt« eller »Leilas projekt«, da ordet Leila er et navn, men også det arabiske ord for nat – og eftersigende navnet på et bandmedlems daværende kæreste. Det er da også sproget og det lyriske univers, der er fokus på i følgende artikel. Bandet udgav deres fjerde album, »Ibn El Leil« (»Søn af natten«) – på arabisk laver man ofte øgenavne af familierelationer i forhold til substantiver for at understrege en særlig pointe, i dette tilfælde, en natteravn – den 28. oktober 2015, hvilket har ført til turnéer i den arabiske verden, Europa og for første gang, USA. Det libane- siske band har haft stor succes, ikke bare i Mellemøsten, men også i den vestlige verden og med en forsanger, der snakker åbent om sin homoseksualitet, om progressive politiske budskaber og social indignation, er det ikke kun deres musik, som har trukket overskrifter. Først et par ord om bandets diskografi og historie.

Den første udgivelse, »Mashrou’ Leila« (2009), blev produceret i en stålfabrik i Beirut og blev hurtigt populær i Libanon. Den selv- betitlede plade var en blanding af indie-folk og rock, krydret med klassiske instrumenter som klaver og violin og med bandets sær- lige kendetegn: Teksterne var på libanesisk-arabisk og temaerne var kontroversielle. Deres største hit fra albummet, »Fasateen«, omhandler to elskende, der ikke kan få hinanden, da de tilhører forskellige religiøse grupper. Et kontroversielt emne i Libanon, men også generelt i Mellemøsten, hvor familier forventer, at man gifter sig inden for sin religion, mens staten ikke registrerer civilt ægteskab. Et problem, der således både er socialt og strukturelt. Dette har resulteret i, at Cypern er blevet et populært rejsemål for libanesiske par, som ikke kan gifte sig derhjemme – hvis familien overhovedet tillader det.

Continue reading »

Elisabeth Friis holdt i forbindelse med overrækkelsen af Georg Brandes prisen 2017, som Standart var de beærede modtagere af, en flot tale om vigtigheden af litteraturkritik og Standarts bidrag hertil. Talen kan I læse her. Vi er selvfølgelig meget taknemmelige og ovenud stolte.

Kære Standart

Hjertelig tillykke med Georg Brandes prisen!

Som alt andet, der er levende, trives litteraturkritikken bedst når den bedrives på mange forskellige måder, i mange forskellige miljøer og af mange forskellige slags kritikere.

Men graden af litteraturkritisk biodiversitet er, i hvert fald set fra mit perspektiv, for absolut nedadgående – og det skyldes også at det er så forbandet svært at drive litterære tidsskrifter i dagens Danmark, hvor litteraturens infrastrukturer er under implosion.

For hvem skal egentlig købe de litterære tidsskrifter, når den sidste boghandel i provinsen er lukket eller bare opdage at disse tidsskrifter findes, når de ikke bliver anmeldt i aviserne, når bibliotekernes udlånssteder er reduceret med 2/3 – når tv sender litteraturprogrammer der redigeres af folk, som aldrig har åbnet en bog? Og ja ­– kære kritikerlaug – der findes stadig god aviskritik, men avisen arbejder i en anden tidslighed end tidsskriftet.

I avisen er der ikke tid og plads til ret meget mere end et thumbs up eller et thumbs down. Det er faktisk ligesom på facebook med de hjerter og stjerner, der reducerer kritikkens evne til at sætte problemer under debat ved hjælp af åndsforladte og let digitalisérbare pointsystemer som det seriøse litterære tidsskrift naturligvis aldrig kunne drømme om at gribe til – simpelthen fordi det faktisk tager sin genstand dybt alvorligt – dén litteratur, hvis fremmeste kvalitet det netop er at kunne befinde sig mellem 1 og 0.

Men midt i den omsiggribende ørkenspredning er Standart en oase, hvilket man ikke mindst kan konstatere ved at læse jeres seneste og fremragende 30-års jubilæumsnummer. Her finder man alt, hvad der vedkvæger et tørstigt litteraturhjerte. Der er fokus på oversættelse, der introducerende artikler om i Danmark mindre kendte forfattere som  Maryam Madjid og hendes Goncourt-pris vindende roman Marx og dukken, og en lang og meget interessant tekst om den ungarske forfatter Miklos Radnoti. Det er tekster til tiden! Og så er der masser af anmeldelser – selvfølgelig. De er tidsskriftets kernestof. De er generelt velskrevne, og har ofte en lidt anden vinkel – et lidt andet take på stoffet – end hvad den første avisreception har bragt til torvs, hvilket igen siger os at tidskriftets særlige (både korte og langsomme) tidslighed i sig selv fremelsker en særlig og særligt vigtig type af kritik. Hvad jeg dertil lægger mærke til, er, at Standart anmelder bøger fra en særdeles bred vifte af forlag.
Continue reading »

STANDART #3/4 2017: Fra Radnóti, Madjidi til Despentes og Dylan

Standart runder sit 30 års jubilæum af med et dobbeltnummer, der i høj grad står i forfatterportrættets og oversættelsens navn.

Karsten Sand Iversen tegner et fyldigt portræt af den ungarske Miklós Radnóti, hvis forfatterskab blev præget af politiske uroligheder i 40’ernes Østeuropa. Anastasia Ladefoged Larn fortæller om franske Virgine Despentes’ rejse fra undergrundsforfatter til anerkendt medlem af Frankrigs kulturelle miljø, mens Kasper Dam Nielsen reflekterer over, hvordan Henrik Nordbrandts digte erotiserer læserens verden. Vi bringer et uddrag fra fransk-iranske Maryam Madjidis »Marx og dukken« og oversættelser fra noget så forskelligt som hebraisk litteratur, en sangtekst fra Bob Dylan og Julio Cortázars nonsenssprog giglisk.

Derudover fortæller vores klummeskribenter om skæve readymades, tegneseriens status i Danmark og James Joyces’ forfatterfodspor i Zürich. Vi tager et nostalgisk tilbageblik på Standart i 1991, 2001 og 2009 med tre jubilæumsartikler, og som altid har vi anmeldelser, som denne gang fylder over hundrede sider.

Vi sender en stor tak til den dygtige Harley Nanfeld Foged, som har forsynet os med smukke forsidebilleder hele året.

Velkommen til Standart #3/4 2017

Af Steen Bille Jørgensen

Da alfred jarry i 1898 lod sin patafysiske helt kongb Ubu ytre et rungende Merdre, skabte han skandale med sin antihelt og med tematiske paralleller til »Macbeth«. Men han satte samtidig nye betingelser for, hvad der er sprogets og litteraturens råderum. Ser vi på virkningshistorien over det parisiske Collège de ‘Pataphysique til OuLiPo og patafysikkens internationale udbredelse – ikke mindst i spansktalende lande og den angelsaksiske verden – er der tale om et vidtrækkende fænomen præget af leg med ord og litterære genrer.

Med ordet merde er der en umiddelbart provokerende effekt, som knytter sig til ‘det lave’. Men idet Jarry fletter et ekstra r ind, fordobler han så at sige effekten. På det umiddelbare betydningsniveau, kan man se antydningen af en forstærkning, hvis man opløser ordet lydligt: merd… re-, der åbner muligheden for at høre »Merde et remerde«. Med et enkelt bogstav indføjet i et enkelt ord, forstærkes effekten og der rokkes samtidig ved semantikkens stabilitet. Vi har her at gøre med et fænomen, der ligger langt ud over det provokerende, og selv i sammenligning med surrealisternes leg med ordene, er patafysikken af en langt mere radikal subversiv karakter. Enten griner man med patafysikeren, eller også griner man slet ikke; ingen utopiernes opbyggelighed her! Vi er ikke i de historiske avantgarders logik.

Continue reading »

I årets anden udgivelse tager Bodil og Rigmor Kappel Schmidt os med til patafysikkens forunderlige verden i StandIn med indblik i blandt andet Oulipisternes kreds og i »Patafysikeren Doktor Faustrolls bedrifter og betragtninger«, der blev litterært kortlagt af Alfred Jarry og udgivet posthumt i 1911.

Standart #2 byder desuden på Victor Boy Lindholms portræt af den amerikanske digter Claudina Rankine. Rikke Platz Cortsens tegneserieklumme er nået til Island, og Judyta Preis og Jørgen Monrad rejser i østrigske George Trakls fodspor i henholdsvis Innsbruck, Salzburg og Kraków. David Grossman og Ida Marie Hede er klar med skønlitterære indslag og redaktør Poul Bjergegaard introducerer en artikel om Herman Bang fra 2007, der genoptrykkes i anledning af Standarts 30-års jubilæum.

Som altid er bladet fyldt med anmeldelser af ny og ældre litteratur – fra Naja Marie Aidt og Maja Lee Langvad til Emil Aarestrup og Platon. God fornøjelse!

Vi er desuden meget glade fortsat at kunne præsentere Line Lisberg Refstrup smukke og farverige collage, der pryder Standarts forsider i år.

Velkommen til Standart #2 2017