Der bliver sat skibe i søen i øjeblikket; de seneste måneder har budt på et veritabelt mylder af udgivelser fra en række af litteraturoffentlighedens såkaldt mindre aktører. En glædelig nyhed, der dog skæmmes en del af, at netop de mere viltre dele af litteraturens rundhorisont har notorisk svært ved at opnå en bredere omtale. Den velsegmenterede medievirkelighed af i dag føler sig tydeligvis desorienteret i store dele af litteraturens felt, hvilket først og fremmest er synd for læseren. Med forfatteren Rene Jean Jensens ord har andetsteds nemlig aldrig været større, og at se bort fra denne del af det litterære landkort ender således hurtigt i tunnelsyn.

På STANDART forsøger vi at tage fragmenteringen seriøst og kaster os løbende over selv litteraturens mest hengemte parceller. Vi gør det ikke som litterært velgørenhedsarbejde, men ganske enkelt fordi vi er ganske bange for at risikere at overse noget væsentligt. For STANDART er andetsteds ikke et problem, men derimod en inspirerende udfordring og som sådan et helt nødvendigt fokus for Danmarks eneste litteraturtillæg.

Læs leder

I dette nummer af STANDART kan man bl.a. orientere sig andetsteds i Martin Glaz Serups anmeldelse af det norske tidsskrift Vagants årgang 2009, der ligesom vores faste danske tidsskriftsanmeldelse meget gerne må bidrage til, at læseren selv går på opdagelse hos vores kollegaer og konkurrenter i tidsskriftsjunglen. Portrætterne er i denne omgang viet til henholdsvis Jens August Schade og den ungarske forfatter Sándor Márai, mens vor mand i det tyske har sikret STANDART et interview med forfatterkoryfæet Martin Walser.

I vores Stand In kigger vi bl.a. nærmere på Nabokov, Musil, Foster Wallace og Ejersbo, i et forsøg på at blive klogere på Nachlass – forfatterens skriftlige efterladenskaber – samt ikke mindst betydningen af offentliggørelsen af samme. Derudover skriver Lars Bukdahl kritisk om akademiseringens »velmenende damptromle«, mens Børge Kristiansen har begået et polemisk essay i forlængelse af forårets STANDART-seminar om borgerlig litteratur.

Sidst, men bestemt ikke mindst, er STANDART som sædvanlig proppet med anmeldelser, klummer og kritik – og sågar sandresistent i årstidens anledning.

Se indholdsfortegnelsen

Velkommen til STANDART nr. 2, 2010.

2000’erne gik på hæld, men hvad betød årtiets fremherskende, politiske strømninger egentlig for litteraturen? Herhjemme fik vi i november 2001 en borgerlig-liberal regering, men har det grundlæggende betydet noget for selv samme litteratur, den klassiske dannelse og deres tilsvarende indhold og former? Det er to af de helt centrale spørgsmål i det nyeste nummer af STANDART, hvor vi bl.a. foretager en grundig undersøgelse af, om der på den (høj)kulturelle front egentlig er kommet noget ud af 2000’ernes polariserede værdi- og kulturkamp.

Det foregår i vores faste temadel, Stand In, hvori bl.a. Hans Hauge, Kasper Støvring og Søren R. Fauth skriver om nogle af de muligheder og ditto konsekvenser, der har åbenbaret sig i kølvandet på 2000’ernes opgør med (kulturradikale) smagsdommere, evt. systemskifter og slogans som ’fra forskning til faktura’. Det er dog bestemt ikke de eneste to centrale spørgsmål, som STANDART nr. 1 forsøger at svare grundigt på. Således fastholder vi også vores (selvbestaltede) fokus og monopol på tidsskriftsanmeldelsen herhjemme og det denne gang med forfatter Jeppe Brixvold som kritisk og nøgternt læsende tovholder.

Læs Leder

I forlængelse deraf kigger vi også nordpå, mod resten af Skandinavien og det norske (litteratur)tidsskrift, Vinduet, der bliver (nær)læst og anmeldt af forfatter Martin Glaz Serup og det ikke kun seneste opus, men hele årgang 2009. Derudover er vi i nyeste nummer også meget stolte af at kunne præsentere maler, digter og skulptør, Claus Carstensen, som STANDARTs nye forsidekunstner, der tilsvarende og i hele 2010 sindrigt vil attakere samtlige fire af årets magasiner.

Afslutningsvis skal det bestemt også nævnes, at litterat og forfatter Thomas Hvid Kromann kigger nærmere på et af 1960’ernes mere sagnomspundne DIY-forlag, Arena Sub-pub, ditto forfatter Harald Voetmann portrætterer den romerske ligemand, Petronius, og dennes genremæssigt uhåndterbare klassiker, »Satyricon«, alt imens professor Anne-Marie Mai skriver om Peer E. Sørensens moderne læsninger af Herman Bang. Sidst, men (overhovedet) ikke mindst går litterat Svend Erik Larsen yderst kritisk til årets modtager af Georg Brandes-prisen, Erik A. Nielsens »Kristendommens retorik«. Så vidt bidragyderne og deres bidrag, og herfra er der derfor kun tilbage at sige:

Goddag til 2010’erne, farvel til 2000’erne og velkommen til STANDART nr. 1, 2010!!

Se indholdsfortegnelse

Julen nærmer sig og gaveregnen er allerede så småt begyndt. I starten af december kunne Carina Christensen således afsløre Kulturministeriets nye formidlingsstrategi »Kultur for alle«. Strategien kan problematiseres (og bliver det også i nærværende nummers leder), men helt overordnet kommer man selvfølgelig ikke uden om at formidlingen bestemt er positiv for kulturen.

På STANDART ser vi det således som en helt naturlig forpligtelse at formidle vores stof på en sådan måde, at den interesserede læser bydes behørigt velkommen i mødet med magasinet. STANDART værner med andre ord om sine inkluderende egenskaber, om end også inklusionen har sin begrænsning. Vi tillader os nemlig at stille krav om, at vores læsere skal gide beskæftige sig med, og ville, litteraturen, da vi tror på, at det aktive tilvalg er en helt nødvendig forudsætning for et succesfuldt og langvarigt forhold til selv samme. En formidlende afsender er godt, men en engageret modtager er væsentligt bedre, og det er dem vi skriver for på STANDART.

Læs lederen her

I årets sidste nummer af STANDART præsenterer vi i forlængelse heraf den interesserede læser for en grundig tematisk introduktion til overskridelsen og begærets (franske) mester, Marquis de Sade, der ikke tidligere har været genstand for et samlende blik på dansk grund. Desuden byder vi på portrætter af Niels Frank og Rasmus Halling Nielsen, et essay om sportsæstetik af Bo Kampmann Walther og et interview med tysk litteraturs wunderkind, Clemens Meyer. STANDARTs monopoliserede og ekstensive tidsskriftsanmeldelse bestyres i denne omgang af Tomas Thøfner, alt imens Henning Mortensen i anledningen af den stundende højtid deler gavmildt ud af 1970’ernes brevvekslinger.

Endelig rummer STANDART som altid en anseelig mængde litteraturkritik og hele 7 klummer om og med litteratur, hvilket alt sammen forhåbentlig bidrager til at STANDART også i denne omgang formår at kvalificere sig til titlen som Danmarks eneste litteraturtillæg.

Se indholdsfortegnelsen

Fra alle os til alle jer – STANDART nr. 4, 2009.

Der er en meget gammel nyhed, at de litterære tidsskrifter er under pres. Pengene er altid for få, tilskuddene ret begrænsede og udgifterne jævnt store, og meget kunne være bedre, men er det ikke. Det er vitterligt ikke nemt at være tidsskrift, og de senere år har det bl.a. resulteret i, at flere og i øvrigt ganske udmærkede tidsskrifter har været tvunget til at skære ned på deres årlige rate af udgivelser eller tilsvarende er gået ind herhjemme.

Det er vi på STANDART redaktionelt meget ærgerlige over, men samtidig abonnerer vi ikke hensygnende på overnævnte tidsskriftsdød. Det skyldes, at tidsskrifterne er et uhyre nødvendigt supplement til den allerede eksisterende litteraturoffentlighed (dagblade osv.) og det i en publicistisk højest triviel tid, hvor der er for meget fokus på det, der omgiver litteraturen og tilsvarende alt for lidt på litteraturen selv.

Af de samme årsager relancerede vi også STANDART i slutningen af juni med et nyt layout og med et i væsentligt højere grad prioriteret indhold. Den kurs fastholder vi i STANDART nr. 3 ved dels at slå et slag for tidsskrifterne på lederplads og dels ved at fortsætte med vores monopolisering af den eksklusivt omfattende tidsskriftsanmeldelse, der i denne omgang bestyres af forfatter Martin Glaz Serup.

Læs lederen her

Derudover er vi i STANDART nr. 3 også stolte af at kunne præsentere en lille håndfuld nøgterne artikler om undergang, død og apokalypser. Det foregår i STANDARTS faste temadel, Stand In, hvor der i denne ombæring bliver sat fokus på litterære apokalypser og det med særligt henblik på amerikansk litteratur, identitet og selvforståelse. Således skrives der analytisk, grundigt og tilbundsgående om bl.a. Thomas Pynchon og Herman Melville, men også samtidige som Bret Easton Ellis og Mark Z. Danielewski, og det hele tilsat kunstneren Eske Kaths kaotisk funklende malerier.

Afslutningsvis skal det bestemt også nævnes, at digter og filmkritiker Bo Green Jensen skriver svært udfoldet om Jørgen Leths værk, forfatter Hans Otto Jørgensen introducerer den hjemlige naturalismes one-hit-wonder, Betty Borchsenius, alt imens litterat Anne Borup ser nærmere på nyligt afdøde Steffen Hejlskov Larsens læsetekniske metode(r), og sidst, men ikke mindst portrætterer forfatter Mikkel Thykier den amerikanske konceptkunstner, William Anastasi, og det allerhøjest idiosynkratisk.

Velbekomme og velkommen til STANDART nr. 3, 2009!

Se indholdsfortegnelsen her

»Enhver konservativ orienterer sig efter et urpunkt,
der er upåvirket af sine omgivelser, som aldrig
forandrer sig, og hvorom alt andet cirkulerer.«
- Niels Frank

Siden Litteraturmagasinet STANDART så dagens lys tilbage i 1987, har det været vores erklærede mål at udvide det litterære synsfelt. Men da vi ikke ønsker at forfalde til det af Niels Frank omtalte konservative urpunkt, har vi redaktionelt valgt at bruge foråret på en omfattende rekonstruktion af STANDART.

Fra og med nummer #2, 2009 byder STANDART derfor ikke alene på en helt ny form og et helt nyt layout, men også på en skarpere litteraturpolitisk profil helt generelt. I en tid hvor litteraturen kæmper stadigt hårdere for sin plads på dagbladenes kultursider, har vi valgt at understrege og underbygge STANDARTs selvforståelse som et specifikt litterært tillæg til den eksisterende reception. Ikke fordi vi har noget udestående med dagbladene som sådan, men fordi vi mener litteraturen helt overordnet fortjener større og bredere omtale.

Læs lederen her

I STANDART #2, 2009, kommer det blandt andet til udtryk via to nye, faste klummer om henholdsvis elektronisk litteratur og bogobjekter, mens også det nekrologuafhængige litterære portræt opprioriteres – bl.a. med et Jeppe Brixvold-essay om James Joyce. Derudover giver vi de danske litteraturtidsskrifter en længe ventet publicistisk revival med en fast, stor tidsskriftsanmeldelse i STANDART, og endelig ønsker vi i vores faste temasektion, Stand In, at tildele litteraturkritikken en seriøs og gennemgribende opmærksomhed for derigennem at gentænke feltet som noget andet og mere end krigsskueplads for kvartalsvise kritikerfejder og pseudodiskussioner.

STANDART tror på litteraturen, og vi tror på, at vi ikke er alene. Vi tør godt have ambitioner på både egne og litteraturens vegne, og med nummer #2, 2009 byder vi derfor velkommen til både trofaste og nye læsere. God fornøjelse!

N.B.: Med det nyeste nummer har STANDART indtaget hovedstaden, og forhandles nu både hos Atheneum, Bryggens Boghandel, Møllegades boghandel, Underwood ink og Universitetsbogladen på KUA.

Se indholdsfortegnelsen her